Er du i tvivl om hvordan du skal åbne og lukke din POS-kasse? Så følg denne guide trin for trin. Inden vejledningen starter, er det meget vigtigt at du ved følgende:
Du skal starte og lukke kassen på samme dag – også selvom du ikke forventer salg i løbet af dagen. Gør du ikke dette, resulterer det i kassedifferencer i din daglige kasseopgørelse.
Når kassen er lukket, overføres dagens salg ved midnat automatisk til bookingsystemet. Det vil sige, at du ikke skal registrere salget fra POS-systemet i bookingsystemet, da dette sker helt automatisk.
Log på POS-systemet.
Når du er logget på, vil din skærm være lignende billedet nedenfor, hvor de tre forskellige linjer betyder følgende:
Indtast kontant beløb i kassen Her angiver du det kontante beløb der ligger i kassen når du åbner den. Hvordan du gør dette, forklares nærmere i trin 2.
Forventet åben kasse Beløbet der lå i kassen sidste gang du lukkede den.
Kassedifference Det nuværende, indtastede kontante beløb i kassen minus det forventede åbne kasse-beløb. Kassedifferencen bør altid gå i nul. For at undgå kassedifference er det vigtigt at sørge for, at det nuværende, indtastede beløb i kassen er lig med det forventede åbne kasse-beløb.
Når du er logget på, skal du indtaste det kontante beløb der findes i kassen – i dette tilfælde forestiller vi os, at der ligger en 100-kroneseddel. For at registrere dette, skal du trykke på Kasseopgørelse:
I Kasseopgørelse-oversigten registrerer du de kontanter der ligger i kassen, ved at bruge + tegnet. Når du er færdig med at registrere kontanter, tryk da på Færdig.
Nu hvor der er registreret det foreliggende beløb i kassen, er kassedifferencen udlignet. Du kan nu trykke på Start for at åbne kassen til dagens salg.
Forsøger du at starte dagens salg uden at have registreret kontanter, vil du blive bedt om at bekræfte at det er korrekt, at der ikke ligger kontanter i kassen. Er dette korrekt, skal du bare trykke på Ja. Er det ikke korrekt, skal du sørge for at følge trinene 1 – 3 før du starter dagens salg.
Når dagens salg er omme og du skal lukke kassen, skal du trykke på Luk.
Du skal nu angive hvor mange kontanter du har solgt for i løbet af dagens salg, samt angive hvor mange kontanter der findes i kassebeholdningen udover dagens kontante salg.
I eksemplet har vi solgt følgende: 1 x Cappuccino á 25.00,- 1 x Varm chokolade á 25.00,- 5 x Morgenbrød á 1.00,-, i alt 5.00,-
Alle betalinger har været kontante betalinger. Vi har derfor i alt solgt for 55,- i kontanter i løbet af dagen.
Som det fremgår af billedet, vil det kontante salg fremstå helt automatisk på Kontant Salg, inden du lukker kassen:
Registrér det kontante salg fra dagen, som du tager ud af kassen, under Kontant ud af kassen. Da vi har solgt for 55,- i kontanter skal der stå dette beløb i feltet:
Registrér hvor mange kontanter du har liggende i kassen EFTER du har taget dagens kontante salg ud af kassen. Dette gør du ved først at trykke på Kasseopgørelse. På samme måde som da du åbnede kassen, skal du nu ved at bruge + tegnet angive hvor mange kontanter der ligger i kassen. Da vi i dette tilfælde fortsat har 100-kroneseddelen liggende i kassen, registrerer vi 1 x 100-kroneseddel. Når du er færdig med at angive beløbet, tryk da på Færdig.
Læg mærke til hvordan kassedifferencen nu er udlignet. Du er nu klar til at lukke kassen. For at gøre dette, tryk da på Luk.
Forsøger du at lukke dagens salg uden at have registreret kontanter, vil du blive bedt om at bekræfte at det er korrekt, at der ikke ligger kontanter i kassen. Er dette korrekt, skal du bare trykke på Ja. Er det ikke korrekt, skal du trykke Nej og sørge for at følge trinene 5 – 8 før du lukker dagens salg.
Du har nu lukket kassen.
Løste denne artikel ikke din problematik, eller er du fortsat i tvivl om hvordan du skal bære dig ad med dette, så send os meget gerne en besked ved at klikke på Kontakt os, nedenfor.